onsdag den 17. maj 2017

Familie solgt og ny status i kuglen

Så lykkedes det at får solgt familien i overvintringskassen på Drøsselbjerg. De var nærmest på vej ud gennem væggene. De sad så tæt.
De to produktionsfamilier udvikler sig meget forskelligt. Den ene familie er igang med at fylde honning i magasinet - 2/3 fyldt. Den anden familie har ikke rørt det endnu.
Dronetavlerne fungerer optimalt. Fyldt med larver - lige til at skære ud til flagspætten.

Det er ikke nemt at styre bierne i kuglen. Sidste gang jeg kikkede, satte jeg dronningen ned i kuglen og lagde dronningegitter ovenpå. På det tidspunkt, var der mange tomme celler og plads til at lægge æg, men samtidig har der været gang i trækket, så de flittige arbejdere har fyldt ringene op med nektar og pollen. Dronningen har så tiltusket sig lidt plads i kanten af cirklerne. Jeg handlede så lidt i panik og skiftede en mellemstor ring ud, så der var plads til æg. Men plads nok?
Sidste år gik det jo galt og dronningen sværmede omkring dette tidspunkt. Hm, gruble, gruble....

Operation flyt dronning er i gang - ringene udenfor stadet er kikket efter
To dages tænkeboks, og en samtale med Hans Jørgen, oraklet fra Horsens biavlerforening, udløste en ny plan: Find dronningen, sæt hende op over dronningegitteret og giv hende et par tomme jomfrutavler.

Dronningen er fundet og sat i bur
Det lykkedes at finde hende i første runde, selvom den hvide farve er ved at være slidt af. Jeg benyttede chancen til at genopfriske den hvide klat.

Dronningen klar til at blive sat ned i magasinet
De kommende uger skal vise, om det var en god plan. Der er meget aktivitet ved flyvehullet og bierne er usædvanligt flittige. Planen er nu, at larverne i ringene udklækkes og bierne så fylder ringene med nektar.

Mission complete med ekstra magasin med et par tavler
Resten af sæsonen skal bruges til at afveje fordele og ulemper ved bikuglen. Enden på det hele kan blive, at den tages ud af produktion igen. Jeg synes det virker som om det er svært at styre livet i kuglen, da den har en fast størrelse og ikke bare lade sig udvide. En anden mulighed kunne være at flytte den til Drøsselbjerg.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar